Attraktiv buslinje imellem Vordingborg og Præstø

 

I december 2013 blev to buslinjer sammenlagt til den buslinje vi i dag kender som 661R, som kører imellem Vordingborg og Præstø. Samtidig blev køreplanen betydeligt forbedret med flere afgange.

Buslinje 661R har fået flere afgange og kører nu hver halve time på hverdage i dagtimerne og med 1-timedrift om aftenen og i weekenderne.

Busruten er også forbedret således, at den i Vordingborg by betjener mange af de vigtigste knudepunkter. Blandt andet kører den forbi Ore strand, Rudolf Steiner skolen, Jobcenteret, Lidl, Sydhavnen, Oringe, Gåsetårnskolen Marienberg, Banegårdspladsen, Rådhuset, Kvickly, Uddannelsescenteret og DGI-huset Panteren.

Dermed knyttes byerne Vordingborg-Ørslev-Mern-Allerslev-Skibinge-Præstø langt bedre sammen om, at kunne benytte de mange muligheder, der er på ruten.

Alle disse forbedringer, har har betydet en stærk vækst i antallet af passagerer. De forventes nu, at ca. 500.000 passagerer benytter buslinjen.

Dette er mere end 60 % flere end med de to buslinjer, som blev nedlagt i 2013. Buslinje 661R overtager dermed titlen som ’den mest benyttede buslinje i kommunen’. Denne titel har hidtil tilhørt buslinje 660R (Vordingborg-Stege).

Vordingborg Kommune forventer, at den gode udvikling i passagerantallet for buslinje 661R ikke er stoppet endnu.

Der arbejdes fortsat på at forbedre vilkårene for passagererne med bl.a. nye busstoppesteder og bedre information til de rejsende. 
Flere steder er der opsat elektroniske skærme, som viser køreplanen. Movia forventer, at skærmene om ca. 1 år vil give ’real-tids-visning’, således at der vises det faktiske antal minutter til næste busafgang.

Seneste kommentarer

08.06 | 11:34

Kære jer. Vi skal holde familietræf i forsamlingshuset i Mern lørdag den 11/6-2022. Plejer at bruge Engen til rundbold og kaffe efter mad i forsamlingshuset. Kan vi bruge området ved bålhytten?

Del siden